Torsdag 4. november tog cirka 20 beboere fra Kvanløse og omegn hul på den vigtige fælles snak om, hvordan vi beboere gerne vil udvikle vores område. Der blev arbejdet intenst ved bordene, så der kom rigtigt mange gode idéer. Målet med aftenen var at få alle idéer og tanker på bordet – uden tanke på hvor let eller svært det er at gennemføre dem, og hvordan de i givet fald skal prioriteres. Det er næste fase.

Idéerne vil bestyrelsen nu arbejde videre med på sit næste møde, og så indkalder vi til et nyt møde i det nye år – sandsynligvis i 2. halvdel af januar (hvis Corona giver os lov). For der er plads til – og brug for – endnu flere i processen. For dette må og skal være et fælles projekt.

Tak til Concura for at lægge lokale til, og til Michella Schack fra LAG Midt-Nordvestsjælland for at styre os sikkert og inspirerende igennem aftenen.

>> Se alle idéerne sammenfattet her (PDF)