Skærtorsdag modtog 40 børn (op til 14 år) et påskeæg fra os. Jens og René sørgede for, at de store påskeæg blev omdelt til stor glæde for børnene.

På forhånd var det meldt ud, at vi gerne ville modtage et flot tegnet/udklippet/malet papir-påskeæg til gengæld. Det blev en meget stor succes, da  vi modtog 30 flotte tegninger.

Når vi igen kan afholde et arrangement, vil de blive fremvist. Herefter vil Lokalhistorisk  Forening Jernløse modtage dem til opbevaring, så det fx om 30 år kan blive dokumenteret, hvordan man fejrede påske i det herrens Corona-år 2021. Vi er selv en del af historien.

Tak til Ragnhild’s v/Anita for at have fundet så flotte æg.