Nu tør vi endelig satse på, at vi kan gennemføre vores store arrangement fredag 11.2. Vi vil naturligvis gøre vores yderste for at afvikle det under de mest betryggende forhold. Ganske vist er restriktionerne ophævet, men smitten er her jo stadigvæk.

Fredagen har tre punkter, og det hele foregår på Concura, Ringstedvej 239, Kvanløse.

Fællesspisning 18.15 (for alle)
Hvis du – i lighed med de allerede 35 tilmeldte pr. 1.2 – ønsker at deltage i fællesspisningen, skal du/I tilmelde jer senest fredag 4.2 hos Ragnhild’s, Ringstedvej 208 eller til jens@kvanlose.dk. Betaling sker ved ankomst den 11. Menuen er flæskesteg og is til dessert.
Pris for alle: 50 kr. pr. kuvert. Drikkevarer kan tilkøbes til rimelige priser.

Udviklingsmøde 19.30 (for alle)
Vi fortsætter med et møde om, hvordan vi ønsker udviklingen i området. Hvad skal der fx ske på grunden ved Ringstedvej 192, når huset forhåbentligt snart bliver revet ned? Kom med dine gode idéer med afsæt i temaet ‘grønt område’.
Og så tager vi tråden op fra de mange gode idéer, der kom på bordet, da vi holdt vores første møde 4. november sidste år (klik HER for at se stort billede). Ligesom dengang vil vi blive kyndigt guidet gennem mødet af Michella Schack fra LAG Midt-Nordvestsjælland.

Generalforsamling 21.00 (for medlemmer)
Vi slutter af med generalforsamling. Du kan se dagsordenen her.

Tilmeld dig senest 4.2

Generalforsamling i Kvanløse Sogns Beboerforening 2020